MacZonen.dk

Syndicate content
Macnyheder - Flest daglige nyheder om Mac, iPhone, iPod, iPad, Apple - debat
Updated: 7 hours 19 min ago

Apple samarbejder med Denon og Marantz om AirPlay

8 hours 41 min ago
Apples trådløse streamingteknologi AirTunes får til november nyt navn når AirPlay dukker op til Mac, Apple TV og iOS-enheder.  Apple skriver på en ny underside om iTunes en smule om AirPlay og omkring Apples partnere og det lover indtil videre godt for understøttelsen af AirPlay i eksterne trådløse højttalere. Apple arbejder nemlig sammen med Denon, [...]
Categories: Dansk

Demo frigivet til Amnesia: The Dark Descent

15 hours 39 min ago
Frictional Games frigiver den 8. september spillet Amnesia: The Dark Descent til Mac, Windows og Linux. Men allerede nu kan du gratis hent en spilbar demo af spillet, der ligger i kategorien first person horror-spil. I Amnesia: The Dark Descent spiller du Daniel der bevæger sig rundt på et meget uhyggeligt slot i jagten på [...]
Categories: Dansk

Så meget bruger Apple på Google-reklamer

Tue, 07/09/2010 - 08:59
På hjemmesiden Ad Age har man publiceret detaljer fra et internt Google-dokument der viser hvor mange penge blandt andre Apple har brugt på Google-reklamer. I dokumentet skulle det fremgå, at Apple alene i juni måned brugte mere end en million dollars på Googles Adwords-reklamer, til trods for at Google og Apples forhold jo ellers ikke [...]
Categories: Dansk

Nike+iPod uden sensor

Tue, 07/09/2010 - 08:45
Nike har frigivet et nyt program, der gør det muligt at måle løbeturen op uden brug af en specielle Nike-sko med indbygget sensor. Det nye program er til salg nu i App Store til 12 kroner og bruger den indbyggede GPS-sensor og det indbyggede accelerometer til at tracke dine bevægelser. Det nye program understøtter de [...]
Categories: Dansk

Salget af iPod touch går godt

Tue, 07/09/2010 - 08:23
Apple sælger masser af iPod touch-enheder. Ifølge en ny beregning menes 37,7 procent af alle solgte iOS-enheder at være iPod touches. Analysefirmaet Asymco har regnet sig frem til at Apple har solgt 42 millioner iPod touch-enheder i siden den første model kom på markedet. Med nye modeller på markedet ventes Apple lynhurtigt at kunne øge [...]
Categories: Dansk

Libratone Beat slipper lyden fri

Tue, 07/09/2010 - 07:16
Danske Libratone har netop præsenteret en ny dansk designhøjttaler, der lover god trådløs lyd til stuen. Navnet på den nye designhøjttaler er Libratone Beat og ifølge firmaet bag, så er det verdens første aktive high-end højttaler med trådløs teknologi. Libratone Beat fungerer trådløst ved at du sætter en 30-pins-sender i eksempelvis iPod, iPhone eller iPad, så [...]
Categories: Dansk

Microsoft vil revolutionere med Windows Phone 7

Mon, 06/09/2010 - 22:21
Microsoft har netop frigivet den første video med det nye smartphone-styresystem, Windows Phone 7, og den kan du se her. I reklamen ser man en mobil med Windows Phone 7 sat ind i den klassiske film Lawrence of Arabia. Reklamen menes at være den første i en lang række af reklamer, som skal forsøge at [...]
Categories: Dansk

iLife ’11 Family Pack kan bestilles hos Amazon (opd.)

Mon, 06/09/2010 - 17:41
I mere end en uge har det været muligt at bestille en ny iLife ’11 Family Pack hos Amazon.com. Apple har ikke selv officielt meddelt noget om hvornår en ny version af iLife frigives, men ifølge Amazon, så kan den nye iLife ’11 Family Pack leveres om  to til fire uger. Det er også muligt [...]
Categories: Dansk

Steve Jobs svarer på kritik af iTunes-logo

Mon, 06/09/2010 - 12:38
Med frigivelsen af iTunes 10 med Ping valgte Apple at lave iTunes logo radikalt om. Det førte med det samme til en heftig kritik fra en række iTunes-brugere, som mener det nye logo er decideret grimt, samt en række opskrifter på hvordan man skifter tilbage til det gamle logo. Blandt kritikerne er Joshua Kopac, der [...]
Categories: Dansk

Se den nye iPod touch indeni

Mon, 06/09/2010 - 11:49
Før et nyt produkt sendes på markedet i USA skal det godkendes af Federal Communications Commission. En del af selve godkendelselsen består af en komplet rapport over produktets indmad samt ofte en række billeder. Og netop billeder er hvad Apple har sendt med ind til Federal Communications Commission ved rørende den nye iPod touch, der [...]
Categories: Dansk

Apple øger iPad-produktionen

Mon, 06/09/2010 - 09:18

Ifølge den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har Apple øget produktionen af iPads.

Morgan Stanley analytiker Katy Huberty hævder at Apple netop nu har fordoblet produktionen fra en million iPads per måned til to millioner iPads per måned, skriver Digital Daily. Det er sandsynligvis derfor at leveringstiden fornylig faldt drastisk i Apple Store.

Huberty forventer at Apple øger produktionen til tre millioner enheder i slutningen af året, for at imødekomme julesalget og muligvis lancering i en række nye lande.

Produktionen på de tre millioner enheder ventes at fortsætte i 2011 som helhed, hvor Apple ventes at producere mellem 36 og 40 millioner iPads.

Categories: Dansk

IKEA-kataloget på iPhone

Mon, 06/09/2010 - 08:45

I disse dage udsendes årets IKEA-katalog, der som noget helt nyt også kan hentes til iPhone.

Det nye IKEA-katalog til iPhone og iPod touch kan hentes i App Store gratis og indeholder de samme sider som den trykte variant.

Forskellen mellem den digitale og den gamle trykte version er, at du i den nye digitale udgave kan søge i kataloget.

Systemkravet er udover en iPhone eller iPod touch, iOS 3.1.3 eller nyere.

Læs mere om IKEA-kataloget og hente det i App Store.

Categories: Dansk

Apple klar med hjemmeside om iOS 4.2 til iPad

Sun, 05/09/2010 - 15:22

Apple har nu frigivet en række informationer om den første version af iOS til iPad.

Apple har lavet en side med en række informationer og billeder fra iOS 4.2.

Den nye iOS 4.2 frigives til november til blandt andet iPad og bliver den først udgave til iPad.

iOS 4.2 til iPad vil indeholde en række af de muligheder du allerede kender fra iOS 4 til iPhone og iPod touch, deriblandt understøttelse af multitasking.

iOS 4.2 ventes også at understøtte udskrivning via et nyt Print Center, samt at give mulighed for at streame indhold fra iOS-enheder til den nye Apple TV via AirPlay, der er en udvidelse af AirTunes.

Før iOS 4.2 frigives til iPad frigives iOS 4.1. Det bliver ifølge de nyeste rygter den 8. september.

Se mere på Apples hjemmeside om iOS til iPad.

Categories: Dansk

Undgå “sorte” Flacfiler i iTunes 10

Sun, 05/09/2010 - 11:36

Hvis du benytter programmet Fluke til at kopiere Flac-filer ind i iTunes vil du med iTunes 10 opleve et problem.

iTunes 10 er som de andre versioner af iTunes elendig til at understøtte andre formater end dem Apple synes om, derfor er man ofte nødt til at benytte tredjeparts-software for at afspille eksempelvis Flac-filer i iTunes. Det har vi tidligere omtalt i denne guide, som handler om programmet Fluke.

Med opdateringen til iTunes 10 lader iTunes til at behandle alle ukendte lyd-formater som video og vise sort videoskærm i iTunes. Det ser rimeligt irriterende ud, men kan heldigvis nemt løses, i hvert fald så problemet er tåleligt.

For at afspille Flac-filer uden at iTunes går viser sort videoskærm, skal du gå i Safari – indstillinger  og i Fanebladet Afspilning, skal du ændre indstillinger i afspilning af tv, film og video til at blive vist i Billedfremviser. Det vil minimere det sorte areal til venstre hjørne nederst i iTunes, hvor du kan se cover art.

Dette vindue kan du også vælge at lukke via det lille firkantede symbol med en pil lige under vinduet med billedet eller den sorte skærm.

Udover at iTunes 10 opfatter Flac-filer som video er der i øvrigt intet med lydkvaliteten og Flac-filerne lyder fint som de skal.

Categories: Dansk

iTunes Ping runder en million brugere

Sat, 04/09/2010 - 16:34

Apples nye sociale netværkstjeneste Ping har rundet en million brugere.

Den musikorientered netværkstjeneste blev introduceret sammen med frigivelsen af iTunes 10 og allerede på 48 timer har Ping fået en million brugere, fortæller Apple.

Ifølge Apples Eddy Cue, chef for Internet Services, så betyder det, at en tredjedel af alle dem der har downloadet iTunes i de første 48 timer har oprettet sig på iTunes Ping.

Apple venter at Ping får langt flere brugere når endnu flere henter iTunes 10 og muligvis bliver det fortsat nemt for Apple at tiltrække nye brugere, idet eksisterende iTunes-brugere blot skal logge ind med eksisterende konto.informationer. Apple har nemlig 160 millioner brugere af iTunes Store og kan dermed blive en konkurrent til især MySpace, selvom Apple ikke umiddelbart selv er ude på at skabe konkurrence.

Ifølge Apple er Ping en social tjeneste, hvor brugere kan opdage ny musik, hvilket i sidste ende gerne skulle resultere i øget salg via iTunes Store.

Categories: Dansk

Få farverne tilbage i iTunes 10

Fri, 03/09/2010 - 13:15

Hvis du ikke kan lide det nye design i menuen i iTunes 10 er der en simpel løsning.

Apples nye iTunes 10 gav ikke kun en ny social netværkstjeneste. Der var også en række andre opdateringer og forbedringer.

En af dem var det nye grå design i venstre side, hvor der tidligere var ikoner i en række farver.

Hvis du ikke kan lide det nye design er der mulighed for at få farverne tilbage ved at henne en lille pakke med ikoner.

Pakken er lavet af en bruger på hjemmesiden MacRumors.

I pakken finder du også instruktioner til at skifte designet.

Categories: Dansk

Cinematic – iTunes til dine videoer

Fri, 03/09/2010 - 09:09

Med programmet Cinematic kan du se og organisere dine video i en række formater.

Firmaet bag det nye program Cinematic hævder selv at Cinematic er for videoer hvad iTunes er for musik. Og det er langt hen ad vejen korrekt i hvert fald er det umiddelbart langt mere gearet til videoer i forskellige formater end iTunes.

Cinematics brugerflade ligner iTunes brugerflade ganske meget i selve opbygningen. Cinematic benytter en række kendte plugins for at kunne understøtte de mange videoformater, blandt andet Perian, som skal downloades i selve programmet, hvis ikke du allerede bruger Perian.

Med programmet kan du organisere dine film blandt andet efter format og kvalitet ligesom film kan importeres i baggrunden både let og hurtigt, så du kan lave noget andet imens. Du kan derefter søge i biblioteket på både kvalitet, format, scener, genre og meget mere.

Cinematic koster 25 dollars for en enkeltbrugerlicens.

Du kan også prøve Cinematic gratis som demo. Når du henter Cinematic så husk at kopiere programmet over på din harddisk inde du starter det, for ellers kører det langsomt.

Systemkravet er Mac OS X 10.6 eller nyere.

Categories: Dansk

FaceBook forsvandt fra iTunes Ping

Fri, 03/09/2010 - 08:24

Apples nye sociale netværkstjeneste havde til at starte med forbindelse direkte til Facebook fra brugerfladen.

Det oplevede vi selv her på redaktionen, da vi kort efter frigivelsen af iTunes 10 med Ping så muligheden for at forbinde til Facebook fra Ping pg finde venner.

Men denne funktion forsvandt lynhurtigt ud af Ping, der nu hverken har adgang til MySpace, Twitter, Facebook og andre netværkstjenester.

Normalt er Facebook ellers gratis for andre at koble op mod, men ifølge flere rygter, skulle Facebook ikke være særligt glade for Apples nye Ping, der betragtes som en konkurrent. Derudover mener flere hos Facebook, ifølge rygter, at Ping ligner Facebooks brugerflade for meget og det skulle gøre forhandlinger endnu mere besværlige.

Ifølge Steve Jobs havde Facebook stillet urimelige krav og forhandlingerne med Facebook havde været meget besværlige. Alligevel valgte Apple altså at lancere iTunes 10 med understøttelse af Facebook, for lynhurtigt at ændre dette igen.

Apple og Facebook skulle dog være i gang med at forhandle igen om en aftale, der vil forbinde Ping og Facebook.

Categories: Dansk

Ny beta af Mac OS X 10.6.5 hos udviklerne

Fri, 03/09/2010 - 08:10

Apple har sendt en ny beta af Mac OS X ud til udviklerne og bedt dem se på fejl mellem Mac OS X og Parallels Desktop og VMware Fusion.

Det lader nemlig til at Mac OS X 10.6.5 sammen med Parallels og VMware’s virtualiseringsprogrammer kan få USB-porte til at stoppe med at reagere når en Mac vækkes efter dvale.

Apples udviklere er også blevet sat til at se nærmere på Mail, iCal, QuickTime, Time Machine og 3D rendering i den nye beta, der officielt hedder Mac OS X 10.6.5 10H535.

Mac OS X 10.6.5 10H535 kommer en uge efter frigivelsen af seneste beta, Mac OS X 10H531.

Det vies endnu ikke hvornår Apple frigiver en nye opdatering, men ifølge flere kilder, kan det blive til november.

Categories: Dansk

iPod nano uden iOS

Fri, 03/09/2010 - 07:48

Apples nye iPod nano bruger en ny trykfølsom skærm og på flere punkter ligner brugerfladen en miniudgave af iOS.

Men det er ikke iOS der kører på den lille iPod nano fortæller Apple.

Derimod er det begrænsede system på iPod nano blot designet til at ligne iOS.

En af de markante forskelle mellem styresystemet på iPod nano og iOS på eksempelvis iPod touch er, at iPod nanos styresystem ikke kan køre andre programmer. Det betyder at der ikke kan synkroniseres med iOS Apps fra App Store, fortæller Ars Technica.

Categories: Dansk